Konsultation og supervision hos PPR

22. juni 2017
”at skabe refleksion over egen praksis, og se symptomer som en invitation til omgivelserne”

PPR kan såvel gennem den konsultative metode som gennem supervision skabe passende forstyrrelser, som medfører at skoler og institutioner reflekterer over egen praksis, uden at fragive sig ansvar. Det er mest de mennesker, der er sammen med barnet i hverdagen, der kan skabe forandringen, hvormed ansvaret for problemstillingen skal blive hos dem, der har med barnet at gøre i hverdagen.

For at opnå en bredere funderet og målrettet indsats over for elever med hhv. problematisk og forstyrrende adfærd, er det et afgørende grundlag for at kunne handle, at de opståede problemer erkendes og beskrives. "Den som tager ansvar kan påvirke".

Al problemskabende adfærd har en årsag. De mest almindelige årsager til problemskabende adfærd er erfaringsmæssigt, at der stilles for høje krav til børnenes omstillingsparathed, føjelighed, sociale evner, kommunikative evner m.m.

Konsultation
Konsultation ses som en faciliterende arbejdsform hvilende på systemteori, nyere psykoanalytisk teori og moderne organisationsteori på et systemisk grundlag. Det er en modsætning til mere autoritative arbejdsformer som formidling, rådgivning og vejledning.

Det handler om at udvikle lærernes bevidsthed om egne kompetencer, og konsultation lykkes, når de voksne om barnet siger, "Yes, det har jeg lyst til at arbejde videre med."

På skoleområdet er det for snævert med alene et individuelt perspektiv på barnet og dets familie. Problemerne kan også have rod i organisationen, ledelsesmæssige forhold, arbejdsklima, undervisningen eller lærernes professionelle kompetence.

Principper for faciliterende konsultation:

  • Konsulentsystemet indtager en komplementær (asymmetrisk) relation til klientsystemet.
  • Konsulentsystemet indtager en nødvendig metaposition til klientsystemets professionelle kontekst.
  • Konsulentsystemet forholder sig neutralt, men faciliterende til klientsystemets udvikling, konsultationen beror på et kontraktforhold og en arbejdsalliance med en klart defineret ramme og ansvarsfordeling.
  • Konsultationen tager udgangspunkt i et teoretisk paradigme, som udmøntes i en faglig forståelse og metodik (eks. systemisk eller psykodynamisk).

Supervision
Supervision er et formaliseret læringsforløb over en tidsperiode, som har forpligtende karakter for alle parter. Der forhandles altid en kontrakt.

Supervision handler om læring, som viser sig i ændret positionering, tænkning, handling, følelses- eller holdningsmæssig forholden sig til udførelsen af arbejdsopgaver. Supervision fokuserer specifikt på læring og kompetenceudvikling i forhold til supervisandens særlige professionsområde. Der er altid fokus og ansvar fra supervisors side på supervisanden og de mennesker, som supervisanden udfører opgaver i samspil med samt de systemer og relationer, hvori medarbejderen skal kunne positionere sig under udførelsen af disse opgaver.

Der foregår løbende evaluering i et supervisionsforløb, såvel i forhold til supervisanden som i forhold til de mennesker, som supervisanden udfører opgaver i samspil med. Supervision indebærer hermed et kontrolaspekt.

Supervisionsforløb i specialklasserne på Filstedvejen Skole
På Filstedvejens skole har der i specialklasseregi i skoleåret 2016/17, været afprøvet et supervisionsforløb i et samarbejde mellem skolen (afdelingsleder, personalet) og PPR medarbejdere (psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og talepædagog). Skolens specialklasser har elever med massive indlæringsvanskeligheder.

Ønsket om at etablere et tværfagligt supervisionsforløb udsprang fra afdelingslederen på Filstedvejens skole, Lars Vilhelmsen som havde et ønske om i højere grad at skabe mulighed for at kvalificere samarbejdet i specialklasserne mellem lærere, pædagoger og PPR medarbejdere, samt skabe muligheder for, at der i højere grad blev gjort brug af PPR medarbejderens kompetencer i forhold til de praksisnære udfordringer i skolen.

Supervisionsforløbet, som foregik på skolen, var kontraktstyret og struktureret i forhold til metode, tid, sted og deltagere. Rammen for supervisionen var deltagelse af hele klassens team omkring eleven/emnet i et 2 x 2 timers forløb pr. sag.

Emnerne i den tværfaglige supervision har taget udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i specialklasserne. Det kunne eksempelvis handle om udfordringer med en elevs adfærd i klassen. Psykologen fra PPR var primær tovholder/supervisor og de øvrige PPR-medarbejdere blev inddraget som medsupervisorer/reflekterende team undervejs. Der er i forbindelse med supervisionen eksempelvis brugt video og efter supervisionsforløbet har der været afholdt arbejdsmøde med forældre i forhold til at fremlægge en pædagogisk handleplan.

Erfaringer fra supervisionsforløbene er gode. Det viste sig at være en udfordring, at det er tidskrævende, når mange medarbejdere fra teamet skal deltage. Som deltager skal man turde snakke, om det der er svært. Det kræver et trygt og anerkendende rum.

Det er endnu ikke besluttet, om den tværfaglige supervision skal fortsætte og i hvilke form, men de gode erfaringer fra forløbet vil skolens ledelse, medarbejdere og PPR tage med i en videre drøftelse af en fremtidig tværfaglig samarbejdsform.

Info:
»70 % af alle konflikter mellem personale og bruger foregås af et krav, og der er to slags krav:

  • Minuskrav - Hold op, stop, lad være etc.
  • Pluskrav - Nu skal du ...  kom her etc.

Minuskrav medfører ikke nogle ændringer på sigt. Ved pluskrav er man nødt til at tage ansvar for reaktionen« (Bo Hejlskov Jørgensen)

Del indhold