Udviklingsprojekt om uro er i gang på prøveskolerne

24. juni 2018
”PISA konkluderer, at undervisningsforstyrrende uro i dag er den mest destruktive enkeltfaktor med hensyn til elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen” (UVM, 2012).

Flere skoler i Aalborg Kommune har erfaringer, der er identiske med PISA-undersøgelsens konklusion, og på den baggrund deltager de aktuelt i et udviklingsprojekt sammen med PPR Aalborg, Læring & Pædagogik og Aalborg Universitet (følgeforskning). Målet med udviklingsprojektet er at udvikle prototyper, der kan benyttes i undervisningen med henblik på at skabe konstruktive læringsmiljøer og samtidig reducere den læringsforstyrrende uro i indskolingen.

Skolerne i projektet arbejder med samme tematik – læringsforstyrrende uro i indskolingen –men afprøver lokalt definerede prøvehandlinger, som er udviklet på baggrund af klasserumsobservationer udført af to psykologistuderende, som er ansat som studentermedarbejder hos PPR. 

Prøvehandlingerne spænder vidt fra metoder til at fange elevernes opmærksomhed i undervisningen, anvendelsen af elementer fra mindfulness, forældrevejledning til klasserumsarkitektur.

Projektskolerne mødes flere gange i projektperioden for gensidig inspiration i arbejdet med prøvehandlingerne. 

Billeder fra Stop Op-møde på Vejgaard Østre Skole fra foråret.

Billede1

Billede3

Billede4

 

Del indhold