Ergo- og fysioterapeutsk bistand til børn og unge

21. december 2018
PPR tilbyder forskellige ergo- og fysioterapeutiske indsatser til børn og unge fra de starter skole og frem til og med det 17. år. Formålet med vores indsatser er at bibringe børn og unge de bedste muligheder for aktiv deltagelse i fællesskaber.

PPR's indsats

Vores indsatser tager udgangspunkt i barnets/den unges udfordringer og vil altid foregå i tæt samarbejde med forældre og relevante fagpersoner eksempelvis lærere og pædagoger.

Af hensyn til barnet bestræber vi os på at løse opgaven i barnets miljø eksempelvis gennem vejledning til skolerne og hjemmet, om hvordan de kan tilrettelægge dagligdagsindsatser og aktiviteter, som på forskellige måder kan tilgodese barnets/den unges behov for udvikling.

PPR's forskellige indsatser

Indsatsen kan indeholde:

  • samtale vedrørende oplevet behov
  • eventuel observation og/eller undersøgelse
  • konsultativ rådgivning og vejledning til forældre
  • konsultativ rådgivning og vejledning til fagpersoner
  • opfølgning på indsatsen

Såfremt ergo- eller fysioterapeuten vurderer det nødvendigt, kan denne henvise til yderligere indsats:

  • Holdtræning
  • Individuel træning

Kontakt PPR vedrørende ergo- og fysioterapeutisk bistand

Du henvender dig til os ved at udfylde henvisningsskemaet og sende det til os via din e-Boks på dette link: https://minside.borger.dk/post?function=inbox&mailboxid=10834&subjectid=24597

Udfyld henvisningsskemaet her.

Del indhold