
Der tilbydes DUS for elever med særlige behov. Disse kaldes DUS-specialgrupper. Det anbefales, at eleverne i specialklasserne indskrives i DUS-specialgrupper af hensyn til samarbejdet mellem skole og DUS.
Tryghed er en forudsætning for trivsel og udvikling. I DUS-specialgrupperne er der kompetente og synlige pædagoger, som er opmærksomme, imødekommende og tager ansvaret for elevens fysiske og psykiske behov.
Der tages individuelle hensyn og udgangspunkt i den enkelte elev.
Det er vigtigt, at eleven føler tryghed. Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer at drage omsorg for sig selv og hinanden. Det tværfaglige samarbejde og tætte samarbejde med forældrene er ligeledes med til at skabe tryghed i elevens hverdag.
Hent folder om DUS-specialgrupper her.
|