Indstilling til visitationen

En skoleleder kan sammen med forældrene vurdere, at barn ej heller med specialpædagogisk bistand i tilknytning til den almindelige klasse kan deltage aktivt i det sociale fællesskab og få optimalt udbytte af undervisningen. I sådan et tilfælde kan de indstille barnet til en pædagogisk psykologisk vurdering i PPR’s specialteam med henblik på en eventuel visitation til et specialundervisningstilbud.

Det er vigtigt, at PPR’s specialteam får en uddybende beskrivelse af barnet, således specialteamet på det mest kvalificerede grundlag kan vurdere barnets behov og hvilket skoletilbud, der vil give de bedst mulige forudsætninger for social, faglig og personlig udvikling for barnet.

Indstillingens Parter (1)Det overordnede fokus i indstillingen er på, hvilke faktorer, der udfordrer barnet i almenskolen og hvilke ressourcer, kompetencer og potentialer barnet har.

Ligeledes er det naturligt vigtigt at dele viden om, hvilke pædagogiske tiltag, skolen har iværksat for barnet, og hvilken effekt der har været af disse.

For at få et fyldestgørende professionelt billede af barnet er både skoleleders og skolens PPR-medarbejders viden vigtig. Men der er også et særligt fokus på både forældrenes og barnets per-spektiv som et bidrag til indstillingen.

Derfor er alle disse parter aktivt involveret i udarbejdelsen af indstillingen.

Her kan du læse Vejledning til forældre om udfyldelse af forældre-delen i indstillingsskemaet.

Del indhold